Fredensborg Slot

Fredensborg Slot er regentparrets residens i forårs- og efterårsmånederne, og Kancellihuset er siden 2004 Kronprinsparrets residens på Fredensborg. Det prægtige vidtforgrenede slotsanlæg er opstået trinvis gennem 1700-tallet under medvirken af århundredets bedste danske arkitekter.

Det er efterhånden en tradition, at større kongelige familiebegivenheder og fester holdes på Fredensborg Slot. Traditionen stammer fra kong Christian d. 9 - også kendt som Europas svigerfar - som samlede sine familie fra fra hele Europa til fest og ferie på Fredensborg - de såkaldte Fredensborg-dage i slutningen af 1800 tallet.

Fredensborg Slot er efter danske forhold stort. Det har 1142 værelser og har en park på 120 hektar - med næsten 45 hektar græsplæner, hvilket gør den velegnet til sommerfester med mange gæster. Alene på Fredensborg Slot kan 70 kongelige gæster overnatte. Herudover er der komfortabel plads på den nærliggende kro til flere gæster.

Grunden til Fredensborg Slot blev bygget allerede under Frederik d. 3 i 1600-tallet. er at Dronning Sofie Amalies kammertjener Jacob Pedersen byggede et "Hollandsk Hus", hvorfra der blev etableret de syv alléer, som også i dag udgår fra Fredensborgs Stjerneplads. Tæt ved den nuværende kro havde dronningen en ladegård, Østrup, som Frederik d. 4 senere overtog og rev ned. I stedet byggede han et landhus og i 1722 et ét-etages slot - første fase af det nuværende Fredensborg Slot. Fredensborg Slot blev bygget af J.C. Krieger som også har tegnet Fredensborg Slotskirke i hollandsk påvirket barok. Under Christian d. 6 og Frederik d. 5. blev Fredensborg Slot udbygget både i højden og i omfang. Der blev etableret jagtstier langs de syv gamle alléer. Marmorhaven med skulpturer af J. Wiedewelt og Nordmandsdalen med skulpturer af J.G. Grund blev etableret.

Fra slutningen af 1700 tallet mistede kongefamilien interessen for Fredensborg Slot, og det blev kun sjældent brugt. Fredensborg Slot begyndte at forfalde, og blev brugt til kontorlokaler, kancellihuset blev benyttet som aftægtsbolig for pensionerede embedsmænd og i en periode blev dele af Fredensborg Slot endda brugt som kaserne. Dog blev parken omdannet i engelsk stil i denne periode.

Under Christian d. 9 fik Fredensborg Slot imidlertid en ny storhedstid. Kongen, som via sine døtre leverede dronninger til såvel England, Grækenland og Rusland, samlede sin internationale familie på Fredensborg Slot, som derved blev et af de mest populære kongeslotte i Europa. Der går historier fra disse dage om, hvordan den russiske zar Alexander d. 3 nød at være væk fra formelle pligter i Skt. Petersburg. Angiveligt skulle nogle af de øvrige kongelige have klaget over uartige børns opførsel, som imidlertid viste sig at være den kåde zars værk. Under de mange fester blev det en tradition, at besøgende konger og præsidenter skrev deres navn med diamant på slottets vinduer ud mod parken. Denne tradition holdes stadig i hævd. Senest har bl.a. USA's præsident Bill Clinton skrevet sit navn på en af Fredensborgs ruder.

Blandt de kongelige fester som er holdt på Fredensborg Slot er forlovelsen mellem prinsesse Dagmar og storfyrst-tronfølgeren af Rusland d. 23. juni 1866. Dronning Margrethe, Kronprins Frederik og prins Joachim har alle holdt bryllup på Fredensborg Slot, ligesom dronningen har fejret sølvbryllup på Fredensborg Slot. Senest døbes kronprinseparrets nyfødte prinsesse i slotskirken med efterfølgende fest på Fredensborg Slot.

Som enkedronning boede dronning Ingrid på Fredensborg Slot i sine sidste år, når hun ikke var på Amalienborg eller Gråsten Slot. Her boede hun i kancellihuset, som senere er nyindrettet og overtaget af Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. De bor her sammen med prins Christian og den nyfødte prinsessse.

Forhistorie

I årene 1720-26 skabte Krieger et slotskompleks der bestod af et lille hovedslot med kuppel og lanterne og en ottekantet slotsgård, omkranset af enetages fløje til tjenestefolkene, kaldet domestikfløje. Øst for hovedslottet opførte han et Orangeri og det såkaldte Markgrevehus i én etage og mellem dem en slotskirke. Øst for ottekanten anlagde han en staldbygning og mod vest en domestikfløj, kaldet Røde Længe.

Kuppelsalen

Hovedslottets helt centrale rum var kuppelsalen med sine 15 x 15 meter i grundplan og 27 meter til loftet. De overdådige stukarbejder på væggene og i loftet udførtes af C.E. Brenno. I væggene blev der senere, omkring 1760-70, indfældet otte malerier af J.E. Mandelberg med motiver fra Den Trojanske krig. Salen får dagslys fra fem højtsiddende vinduer og to kviste i hver side og en lanterne i kuplens top.

Havesalen fik ligeledes et smukt stukloft. Her blev der opsat et prægtigt loftmaleri af Hendrik Krock. Væggene er udsmykket med venetianske malerier af teatermaleren Jacopo Fabris.

Da hovedslottet og ottekanten stod færdige, blev slottet indviet på Frederik 4.'s 51 års fødselsdag den 11. oktober 1722. Det blev døbt Fredensborg efter den nylige fredsslutning. I de følgende år skete der yderligere tilvækst: En række tjenesteboliger langs den sydlige ankomstallé og en kancellibygning syd for kirken.

Ombygninger og tilføjelser

I årene 1741-44 forhøjede hofbygmester Lauritz de Thurah hovedslottet til to fulde etager og skabte de fire særprægede skorstene omkring kuplen. Hofbygmester Niels Eigtved tilføjede de fire hjørnepavilloner 1753-54. Thurah ombyggede Orangeriet til en opholdsbygning for hofdamerne i 1751, og arkitekterne Fortling og Anthon forhøjede Damebygningen og Markgrevehuset med en etage.

Hofbygmester C.F. Harsdorff forhøjede bygningerne om ottekanten med en etage i 1770'erne og brød en åbning i portfløjen, så hovedaksen fra syd, ad Slotsgade til slottets indgangsportal, blev synliggjort. De to ender af den gennembrudte fløj blev udstyret med klassiske trekantgavle, der næsten gav dem karakter af palæer.

Frederik 5. og Juliane Marie benyttede med forkærlighed slottet. Efter 1766 fik Juliane Marie Fredensborg som enkesæde. I Christian 9.'s lange regeringstid fik slottet atter en storhedstid med de såkaldte Fredensborgdage, hvor Europas fyrster samledes på ferieophold. Siden har slottet været regenternes foretrukne slot i foråret og efteråret.

Orangeriet

Den seneste tilføjelse skete i 1995, hvor Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme lod arkitekten Søren D. Schmidt opføre et moderne orangeri vest for slottet.